Gensyn med Nepal - 1

At komme til Kathmandu er en overvaeldende oplevelse, et kulturchok, og en eksplosion af sanseindtryk. Her er et mylder af mennesker (virkelig mange mennesker!!!) gadehunde, aber, koer, traffik, lyde og dufte. Det hele er saa anderledes, kaotisk og eksotisk at det faktisk slet ikke beskrives. Det at komme direkte hertil fra Danmark, efter et doegn uden soevn og med jetlag, goer ogsaa oplevelsen mere intens, surrealistisk og fantastisk..

Det foerste doegn brugte jeg kun paa at vandre gadelangs, sove og spise. Jeg har ingen orienteringssans i dette land, saa farer vild hele tiden. Min taktik gaar ud paa tanken om at hvis jeg gaar laenge nok, saa maa jeg paa et eller andet tidspunkt komme frem... Saa langt har det virket. Og ellers kan man jo altid faa en taxa.

I gaar koerte jeg taxa ud for at se den store buddhistiske stupa, som jeg ikke fik set forrige gang jeg var her. Der var meget fredeligt, og naesten ingen turister. Jeg moedte til gaengaeld en tibetansk munk, som jeg gik en tur med, og som fortalte om sit liv i Tibet, India og Nepal. Eksotisk.

Bagefter var jeg paa cafe, hvor jeg moedte en amerikaner som hed Arthur, og som havde boet her i tre maaneder for at studere buddhisme, men som skulle rejse hjem igen i dag. Arthur viste mig hvor og hvordan jeg kunne faa et nepalesisk telefonnummer, saa det har jeg nu, men kan dog ikke faa det til at virke. For at faa lov til at faa et nepalesisk simkort skulle jeg udfylde nogle papirer, hvor far gudtorm og bedstefar jens selvfoelgelig skulle registreres. Just in case.

Selvom jeg er i et tredje verdens land fik jeg i foelgende kommentarer:
Din telefon er meget meget gammel.
Virker den?

Senere fandt jeg ud af at en lokal nepaleser egentlig havde tilbudt mig et gratis simkort, fordi han havde et ekstra. Meget maerkeligt, for praesis det samme skete forrige gang. Ogsaa den gang fandt jeg foerst ud af det bagefter.

Senere paa dagen besoegte jeg abetemplet. Det var lidt mere stressende, da jeg blev forfulgt af personer som ville saelge mig alt muligt, til ekstreme priser. Da jeg foerst kom op paa toppen var det dog meget fint: Skulle gaa op en million trapper (Jeg talte ikke, men saadan cirka.. Har ondt i benene i dag!) og paa toppen kunne jeg se ud over hele Kathmandu. Da jeg sad paa en cafe som laa paa toppen af et tag var der kun udsigten at se + groenne traer og en masse aber som svingede sig i traerne.

I Nepal er der stadig monsun, men den er paa retur, saa nu regner det naesten kun tidlig morgen + om aftenen. Om dagen skinner solen, og det er varmt.